Bekendtgørelse om Landbrugsstyrelsens opgaver og beføjelser § 12

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1273 af 27. november 2017

§ 12

Følgende beføjelser, der er tillagt miljø- og fødevareministeren efter lov om Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram, udøves af direktøren for Landbrugsstyrelsen, for så vidt angår visse administrations- og kontrolopgaver vedrørende tilsagn om tilskud meddelt af bestyrelsen for GUDP:

  • 1) Beføjelsen efter lovens § 3, stk. 1, til at stille sekretariatsbistand til rådighed for bestyrelsen for GUDP for så vidt angår visse administrationsopgaver vedrørende ansøgninger om tilsagn om tilskud ydet i henhold til loven og som en del af opgavevaretagelsen i GUDP-sekretariatet:

    • a) Beføjelsen efter lovens § 15, stk. 2, til at træffe afgørelse om tilbagebetaling af tilskud efter § 15, stk. 1.

    • b) Beføjelsen til at modtagelse af underretning fra tilskudsmodtager om, at betingelserne for tilskud ikke længere er opfyldt, jf. lovens § 16, stk. 1.

    • c) Beføjelsen efter lovens § 16, stk. 2, til at anmode tilskudsmodtager om at afgive erklæring om, hvorvidt betingelserne for tilskud fortsat er opfyldt.

    • d) Beføjelsen efter lovens § 17, stk. 2, til at begære materiale nævnt i § 17, stk. 1, udleveret eller indsendt til styrelsen i forbindelse med afgørelser om udbetaling af tilskud.

    • e) Beføjelsen efter § 18 til at indhente oplysninger, der er nødvendige for kontrollen med overholdelsen af loven og regler, der er udstedt i medfør af loven, hos andre offentlige myndigheder med henblik på registersamkøring og sammenstilling af oplysninger i kontroløjemed.

  • 2) Beføjelsen efter lovens § 17, stk. 1, til i forbindelse med kontrol at kræve adgang mod behørig legitimation uden retskendelse til lokaliteter, regnskaber, forretningsbøger, papirer m.v., herunder materiale, der opbevares i elektronisk form.

  • 3) Beføjelsen efter lovens § 17, stk. 2, til at anmode om fornøden vejledning og hjælp ved gennemførelse af kontrol.