Bekendtgørelse om Landbrugsstyrelsens opgaver og beføjelser § 16

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1273 af 27. november 2017

§ 16

Visse afgørelser truffet efter følgende love kan påklages til Landbrugsstyrelsen:

  • 1) Landbrugsstøtteloven for så vidt angår

    • a) afgørelser truffet af Mælkeudvalget,

    • b) afgørelser truffet af bestyrelsen for en produktionsafgiftsfond, promilleafgiftsfond eller Fonden for økologisk landbrug,

    • c) afgørelser truffet af Klassificeringsudvalget efter regler fastsat i medfør af loven, og

    • d) afgørelser truffet af Klassificeringskontrollen om dispensation fra regler fastsat i medfør af loven.

  • 2) Lov om støtte til miljøforbedrende foranstaltninger i mindre landbrug m.v. for så vidt angår afgørelser truffet af en kommunalbestyrelse.

  • 3) Lov om drift af landbrugsjorder for så vidt angår afgørelser om skærmende beplantning ved skæmmende tekniske anlæg truffet af en kommunalbestyrelse.

  • 4) Afgørelser truffet af Fonden for økologisk landbrug i henhold til tekstanmærkning nr. 168 ad § 24 på finansloven.

  • 5) Afgørelser truffet af Promilleafgiftsfonden for landbrug i henhold til tekstanmærkning nr. 173 ad § 24 på finansloven.

Stk. 2 Landbrugsstyrelsens afgørelser i klagesager efter stk. 1, nr. 1-4, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Stk. 3 For klager over afgørelser, der er truffet i medfør af landdistriktsloven og Lov om Landdistriktsfonden efter indstilling fra Miljøstyrelsen, skal direktøren indhente en udtalelse fra Miljøstyrelsen, før klagen videresendes til Miljø- og Fødevareklagenævnet, medmindre klagen alene vedrører retlige spørgsmål.

Stk. 4 Klage skal indgives skriftligt, inden 4 uger efter afgørelsen er truffet.