Bekendtgørelse om ledelse og styring af Arbejdsmarkedets Tillægspension § 2

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1393 af 24. november 2016

§ 2

Bestyrelsen skal som led i varetagelsen af den overordnede og strategiske ledelse af Arbejdsmarkedets Tillægspension og under hensyntagen til forretningsmodellen, som afgrænset i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension,

  • 1) træffe beslutning om virksomhedens politikker, jf. § 4,

  • 2) vurdere og træffe beslutning om budgetter, hensættelsesgrundlag, likviditet, væsentlige dispositioner, særlige risici og egne overordnede forsikringsforhold, og

  • 3) vurdere, om direktøren varetager sine opgaver på en betryggende måde og i overensstemmelse med den fastlagte risikoprofil, de fastlagte politikker samt retningslinjerne til direktøren.

Stk. 2 Bestyrelsen skal endvidere som led i varetagelsen af den overordnede og strategiske ledelse af Arbejdsmarkedets Tillægspension

  • 1) mindst én gang årligt foretage en vurdering af alle væsentlige risici, og

  • 2) træffe beslutning om frekvensen for og omfanget af direktørens rapportering til og information af bestyrelsen, således at bestyrelsen har et indgående overblik over Arbejdsmarkedets Tillægspension og dens risici, og at rapporteringen i øvrigt er fyldestgørende for bestyrelsens arbejde

Stk. 3 Bestyrelsen skal med udgangspunkt i Arbejdsmarkedets Tillægspensions forretningsmodel og den i stk. 2, nr. 1 nævnte vurdering af væsentlige risici foretage en vurdering af egen risiko og solvenssituation ud fra en going concern-forudsætning, både på kort og på lang sigt.