Bekendtgørelse om ledelse og styring af Lønmodtagernes Dyrtidsfond Kapitel 1

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1389 af 24. november 2016

Kapitel 1 Anvendelsesområde
§ 1

Bestyrelsen henholdsvis direktionen skal træffe foranstaltninger, der er tilstrækkelige til, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond drives betryggende. Hvilke foranstaltninger, der er tilstrækkelige, vil afhænge af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds forretningsmodel, herunder af

  • 1) arten, omfanget og kompleksiteten af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds risici og aktiviteter,

  • 2) Lønmodtagernes Dyrtidsfonds struktur eller strukturen af en evt. koncern, hvori Lønmodtagernes Dyrtidsfond måtte indgå,

  • 3) de markeder og geografiske områder, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond opererer på, og

  • 4) de investeringsinstrumenter, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond handler med.