Bekendtgørelse om ledelse og styring af Lønmodtagernes Dyrtidsfond § 2

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1389 af 24. november 2016

§ 2

Bestyrelsen skal som led i varetagelsen af den overordnede og strategiske ledelse af Lønmodtagernes Dyrtidsfond og under hensyntagen til forretningsmodellen, som afgrænset i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond

  • 1) træffe beslutning om virksomhedens politikker og beredskabsplaner, jf. § 4,

  • 2) vurdere og træffe beslutning om budgetter, likviditet, væsentlige dispositioner, særlige risici og egne overordnede forsikringsforhold, og

  • 3) vurdere, om direktionen varetager sine opgaver på en betryggende måde og i overensstemmelse med den fastlagte risikoprofil, de fastlagte politikker mv. samt retningslinjerne til direktionen.

Stk. 2 Bestyrelsen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal endvidere som led i varetagelsen af den overordnede og strategiske ledelse af Lønmodtagernes Dyrtidsfond

  • 1) mindst én gang årligt foretage en vurdering af alle væsentlige risici, og

  • 2) træffe beslutning om frekvensen for og omfanget af direktionens rapportering til og information af bestyrelsen, således at bestyrelsen har et indgående overblik over Lønmodtagernes Dyrtidsfond og dens risici, og at rapporteringen i øvrigt er fyldestgørende for bestyrelsens arbejde.