Bekendtgørelse om LetLøn § 7

Denne konsoliderede version af bekendtgørelse om LetLøn er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1615 af 12. december 2006

§ 7

Indberetningsfristerne i §§ 3-5 samt indberetningsfristen i § 6, stk. 1, finder anvendelse, såfremt virksomheden ved tilmeldingen, jf. § 1, stk. 4, har valgt, at told- og skatteforvaltningen skal medvirke til at formidle rettidig betaling for alle beregnede tilsvar vedrørende afregningsperioden.

Stk. 2 Indberetningerne, som nævnt i §§ 3-5, skal ske elektronisk på af told- og skatteforvaltningen nærmere fastsatte vilkår.

Stk. 3 Virksomheder omfattet af §§ 4 eller 5 skal tillige være tilmeldt LetLøn med en automatisk betalingsordning eller en anden elektronisk opkrævningsform efter told- og skatteforvaltningens nærmere bestemmelse.