Bekendtgørelse om Lønmodtagernes Garantifond § 11

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1456 af 04. december 2023

§ 11

Ansøgningsblanketten skal vedlægges følgende:

  • 1) Dokumentation fra skifteretten, hvoraf det fremgår, hvornår der er begæret rekonstruktionsbehandling, og hvem der er beskikket som rekonstruktør.

  • 2) Dokumentation fra Erhvervsstyrelsen af tegningsreglerne, når arbejdsgiveren står registreret som selskab.

  • 3) Dokumentation for, at den konto, der skal udbetales til, er en modregningsfri konto, som arbejdsgiveren kun kan disponere over sammen med rekonstruktøren.

  • 4) Korrekte lønsedler for den periode, som fonden skal udbetale for.

  • 5) En liste, der kan udskrives fra fondens hjemmeside eller kan rekvireres hos fonden, med følgende oplysninger om lønmodtagerne

    • a) CPR-nummer,

    • b) navn,

    • c) lønperiodens start og slut,

    • d) beregnet A-skat og AM-bidrag,

    • e) nettobeløb inkl. lønmodtagerens og arbejdsgiverens pensionsbidrag og

    • f) dato for den normale lønudbetaling.

Stk. 2 Ved anden og efterfølgende ansøgninger skal der herudover indsendes referat fra seneste skifteretsmøde, hvis referatet ikke tidligere er indsendt til fonden.

Stk. 3 Fonden kan give tilsagn om udbetaling for fremtidige lønningsperioder med det forbehold, at rekonstruktionsbehandlingen fortsat pågår på udbetalingstidspunktet, samt at beløbs- og periodegrænser ikke er overskredet.