Bekendtgørelse om matrikulære arbejder § 6

Denne konsoliderede version af bekendtgørelse om matrikulære arbejder er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1443 af 01. december 2023

§ 6

Hvis adgangen fra et areal til offentlig vej i forbindelse med udstykning, matrikulering eller arealoverførsel skal etableres ad privat fællesvej, der er optaget på matrikelkortet, skal der for Geodatastyrelsen foreligge

  • 1) erklæring fra ejeren af den ejendom, vejen fører over, om anerkendelse af vejretten,

  • 2) erklæring fra ejeren af den ejendom, hvorfra arealet afgives, om, at der efter dennes bedste overbevisning er vejret for det afgivne areal, og erklæring fra landinspektøren om, at landinspektøren ikke finder grund til at tvivle på, at det afgivne areal har denne vejret, eller

  • 3) anden dokumentation for vejretten.

Stk. 2 Ligger en del af adgangsvejen på jernbaneareal, der tilhører DSB eller Banedanmark, gælder stk. 1, nr. 2, ikke for denne del af vejen.