Bekendtgørelse om medborgerskabsprøven § 13

Denne konsoliderede version af bekendtgørelse om medborgerskabsprøven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 283 af 14. marts 2016

§ 13

Lederen hos prøveafholder udpeger tilsynsførende og fordeler opgaverne mellem dem.

Stk. 2 Antallet af tilsynsførende i prøvelokalet er to for de første 20 prøvedeltagere samt én pr. yderligere påbegyndte 20 prøvedeltagere, jf. dog stk. 3.

Stk. 3 Hvis en prøvedeltager har fået tilladelse til brug af hjælpemidler m.v. i henhold til §§ 23 eller 24, og skal prøven aflægges i et separat lokale, skal der være én tilsynsførende til stede ved prøveaflæggelsen ud over en eventuel hjælper, jf. § 23, stk. 1, nr. 2.

Stk. 4 Tilsynsførende, lederen eller eventuelle hjælpere i henhold til § 23, stk. 1, nr. 2, må give prøvedeltagere hjælp til forståelse af instruktioner, men ikke hjælp til forståelse eller besvarelse af prøvespørgsmålene.