Bekendtgørelse om meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse til studerende § 2

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 363 af 30. marts 2023

§ 2

Opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1, kan gives med henblik på deltagelse i et adgangsgivende kursus i forbindelse med en videregående uddannelse omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, eller § 1, stk. 2, nr. 1, når

  • 1) adgangskurset er specifikt knyttet til den videregående uddannelse,

  • 2) udlændingen er optaget på den videregående uddannelse, som adgangskurset er knyttet til,

  • 3) Uddannelses- og Forskningsministeriet har fastsat, at deltagelse i kurset er et adgangskrav for at følge den videregående uddannelse, og

  • 4) adgangskurset har en varighed af højst et år.