Bekendtgørelse om medicintilskud til dosisdispenserede lægemidler § 1

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 859 af 12. juni 2020

§ 1

Apotekerne skal anvende enhedstilskudspriser ved beregning af tilskud til dosisdispenserede lægemidler, jf. sundhedslovens § 150, stk. 4., jf. dog § 2. Enhedstilskudspriserne (tilskudspris ved dosisdispensering) offentliggøres af Lægemiddelstyrelsen i Medicinpriser.

Stk. 2 For lægemidler, der ikke er optaget i Medicinpriser med en pris, beregnes tilskud ud fra den af apoteket fastsatte enhedspris, jf. dog stk. 3.

Stk. 3 For håndkøbslægemidler, som kun er undtaget fra apoteksforbehold i visse pakningsstørrelser, skal apoteket beregne tilskud ud fra den billigste registerpris pr. lægemiddelenhed (enhedsregisterprisen) i en markedsført pakningsstørrelse, der ikke er undtaget fra apoteksforbehold, såfremt denne enhedspris er lavere end den billigste udsalgspris pr. lægemiddelenhed fastsat af det receptekspederende apotek. Enhedsregisterprisen (Pris pr. enhed (D)) offentliggøres af Lægemiddelstyrelsen i Medicinpriser.