Bekendtgørelse om midlertidig og målrettet kompensation for faste omkostninger på Kulturministeriet og Børne- og Undervisningsministeriets område til foreninger, selvejende institutioner og fonde m.v. med primært offentlig finansiering i økonomisk krise som følge af COVID-19 i perioden juli 2020 til oktober 2020 Kapitel 9

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 2401 af 03. december 2021,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 340 af 16. marts 2022 og bekendtgørelse nr. 1228 af 25. august 2022

Kapitel 9 Kompensationsberettigede omkostninger
§ 26

Der ydes kompensation for den kommercielle omsætnings andel af faste omkostninger, som institutionen har anvendt og afholdt i Danmark. Omkostningen kan medtages, hvis den kan henføres til kompensationsperioden, uanset om den faktiske betaling for omkostningen falder i eller uden for kompensationsperioden.

Stk. 2 Institutioner omfattet af § 5, nr. 2 og § 6 i kapitel 3 og kapitel 4-8, jf. dog § 26, stk. 3-5, som har en samlet kommerciel omsætningsnedgang som følge af én eller flere COVID-relaterede restriktioner angivet i § 1, stk. 4, kompenseres for omkostningerne, jf. § 4, nr. 3, og § 30, stk. 2-6, med følgende procentsats:

  • 1) 80 pct., hvis den kommercielle omsætningsnedgang har været fra og med 90 pct. op til 100 pct.

  • 2) 75 pct., hvis den kommercielle omsætningsnedgang har været fra og med 85 pct. op til 90 pct.

  • 3) 70 pct., hvis den kommercielle omsætningsnedgang har været fra og med 80 pct. op til 85 pct.

  • 4) 65 pct., hvis den kommercielle omsætningsnedgang har været fra og med 75 pct. op til 80 pct.

  • 5) 60 pct., hvis den kommercielle omsætningsnedgang har været fra og med 70 pct. op til 75 pct.

  • 6) 55 pct., hvis den kommercielle omsætningsnedgang har været fra og med 65 pct. op til 70 pct.

  • 7) 50 pct., hvis den kommercielle omsætningsnedgang har været fra og med 60 pct. op til 65 pct.

  • 8) 45 pct., hvis den kommercielle omsætningsnedgang har været fra og med 55 pct. op til 60 pct.

  • 9) 40 pct., hvis den kommercielle omsætningsnedgang har været fra og med 50 pct. op til 55 pct.

  • 10) 35 pct., hvis den kommercielle omsætningsnedgang har været fra og med 45 pct. op til 50 pct.

  • 11) 30 pct., hvis den kommercielle omsætningsnedgang har været fra og med 40 pct. op til 45 pct.

  • 12) 25 pct., hvis den kommercielle omsætningsnedgang har været fra og med 35 pct. op til 40 pct.

Stk. 3 Institutioner omfattet af § 5, som har forbud mod at holde åbent, kompenseres med 100 pct. af institutionens faste omkostninger, i det tidsrum forbuddet er gældende, hvis institutionen ikke har haft kommerciel omsætning i denne periode. Institutioner, der har kommerciel omsætning i perioden, hvor forbuddet er gældende, kompenseres efter reglerne for institutioner omfattet af stk. 2.

Stk. 4 Institutioner omfattet af § 9, stk. 2, der har begrænset åbningstid, kan opnå kompensation for 90 pct. af institutionens faste omkostninger.

Stk. 5 Institutioner omfattet af § 17, kan opnå kompensation for 100 pct. af kostprisen af de kasserede varer.

Stk. 6 For institutioner, der har en kommerciel omsætningsnedgang relateret til både § 28, stk. 5, og § 28, stk. 1 eller 6, i samme kompensationsperiode, opgøres kompensationen på følgende måde:

  • 1) Institutionen kompenseres for dens samlede omsætningsnedgang efter procentsatserne i stk. 2, og kompensationen udbetales i henhold til reglerne i § 28, stk. 1 eller 6, dog nr. 2.

  • 2) Den del af institutionens kommercielle omsætningsnedgang, der relaterer sig til § 28, stk. 5, vil med de procentsatser, der fremgår i stk. 2, blive indregnet i det kompensationsloft, der fremgår af § 28, stk. 5.

§ 27

Kompensationen for faste omkostninger kan ikke overstige den nominelle nedgang i den kommercielle omsætning fra referenceperioden til kompensationsperioden.

Stk. 2 For at modtage en samlet kompensation på mere end 60 mio. kr. efter ordningen for faste omkostninger, jf. bekendtgørelse nr. 890 af 17. juni 2020 med senere ændringer, bekendtgørelse nr. 1235 af 21. august 2020 med senere ændringer, bekendtgørelse nr. 1647 af 4. november 2020 med senere ændringer, bekendtgørelse nr. 68 af 19. januar 2021 med senere ændringer, samt denne bekendtgørelse, er det en betingelse, at institutionen ikke har kapitalafgang, herunder udbetaler udbytte eller foretager aktietilbagekøb, i regnskabsår med balancedag i 2020 og 2021, jf. § 33, stk. 3, medmindre aktietilbagekøbet sker som følge af individuel aftale med medarbejdere i institutionen eller institutionens datterselskab eller institutionens bestyrelsesmedlemmer indgået før den 9. marts 2020.

Stk. 3 Der ydes ikke kompensation til institutioner omfattet af kapitel 3-8, hvis den kommercielle omsætnings andel af de faste omkostninger udgør mindre end 4.000 kr. pr. måned for en given kompensationsperiode.

Stk. 4 Der kan ikke ydes kompensation for faste omkostninger i kompensationsperioden, som institutionen med rimelighed kunne have afværget.

Stk. 5 Der ydes ikke kompensation, i det omfang en nedgang i kommerciel omsætning må anses at være forårsaget af, at institutionen uretmæssigt har undladt at henføre kommerciel omsætning til kompensationsperioden.

§ 28

En institution, der modtager kompensation efter § 26, stk. 2-5, kan efter reglerne i denne bekendtgørelse maksimalt opnå kompensation på et beløb svarende til 2,3 mio. EUR indtil den 30. juni 2022. Beregningen af, om loftet på 2,3 mio. EUR er overskredet, skal ske i henhold til reglerne i Temporary Framework for State aid measures to support the economy in the current COVID-19 outbreak pkt. 22(a). Institutioner der før den 31. december 2019 var kriseramt som defineret i artikel 1, stk. 4, litra c, i Europa-Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108, er dog ikke berettiget til kompensation. Institutioner, der er mikro eller små institutioner, som defineret i Bilag I til Europa-Kommissionens forordning nr. 651/2014 af 17. juni 2014, er berettiget til kompensation efter 1. pkt., uanset om de allerede var kriseramte pr. 31. december 2019, jf. dog stk. 2-8.

Stk. 2 En institution, der er omfattet af § 5, nr. 1, kan vælge at være omfattet af henholdsvis reglerne i stk. 1, 5, eller 6.

Stk. 3 En institution, der modtager kompensation efter §§ 20 og 23, kan vælge at være omfattet af henholdsvis reglerne i stk. 1 eller 6. Institutioner omfattet af perioden i § 20, nr. 1, jf. § 20, stk. 2, kan vælge at være omfattet af stk. 5. Institutioner omfattet af perioden i § 24, nr. 1, jf. § 23, stk. 2, kan vælge at være omfattet af stk. 5.

Stk. 4 Institutioner, der modtager kompensation efter § 13, kan vælge at være omfattet af henholdsvis reglerne i stk. 1, 5 eller 6. Institutioner, der vælger at være omfattet af stk. 5, skal opfylde betingelsen i § 13, stk. 2.

Stk. 5 En institution, der er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) senest den 9. marts 2020, og som modtager kompensation efter krisebestemmelsen i henhold til EU Traktatens artikel 107, afsnit 2.b, samt § 26, stk. 2 og 3, 1. pkt., og hvor den kommercielle omsætningsnedgang skyldes restriktionen i § 5, nr. 1 eller § 6 a, i kapitel 3, § 13, stk. 2 i kapitel 5, § 20, stk. 2 eller § 23, stk. 2, jf. dog stk. 2, 3 og 4, kan efter reglerne i denne bekendtgørelse maksimalt opnå kompensation på 30 mio. kr. pr. måned, svarende til maksimalt

  • 1) 30 mio. kr. for en kompensationsperiode på op til én måned,

  • 2) 60 mio. kr. for en kompensationsperiode fra den 9. juli 2020 til og med den 31. august 2020 eller fra den 1. september 2020 til og med den 31. oktober 2020, eller

  • 3) 120 mio. kr. for en kompensationsperiode fra den 9. juli 2020 til og med den 31. oktober 2020.

Stk. 6 En institution registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) senest den 9. marts 2020 og omfattet af § 26, stk. 2, hvor koncernen har en samlet kommerciel omsætningsnedgang på 30 pct., og hvor koncernen har udækkede faste omkostninger i kompensationsperioden, kan efter reglerne i denne bekendtgørelse, maksimalt opnå kompensation på 30 mio. kr. pr. måned, dog maksimalt 12 mio. EUR indtil den 30. juni 2022. Beregningen af om loftet på 12 mio. EUR er overskredet, skal ske i henhold til reglerne i Temporary Framework for State aid measures to support the economy in the current COVID-19 outbreak pkt. 87 (b-d). Institutioner, der før den 31. december 2019 var kriseramt som defineret i artikel 1, stk. 4, litra c, i Europa-Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014, om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108, er dog ikke berettiget. Institutioner, der er mikro eller små institutioner, som defineret i Bilag I til Europa-Kommissionens forordning nr. 651/2014 af 17. juni 2014 er berettiget til kompensation efter 1. pkt., uanset om de allerede var kriseramte pr. 31. december 2019. Kompensationen som beregnet under § 26, stk. 2, må for institutioner i en koncern samlet set endvidere ikke overstige

  • 1) 90 pct. af koncernens udækkede faste omkostninger for koncerner med ansatte svarende til færre end 50 fuldtidsbeskæftigede, og som har en kommerciel omsætning eller en balancesum på mindre end 10 mio. EUR fra de koncernforbundne institutioners senest aflagte årsrapport med balancedag senest den 29. februar 2020, eller

  • 2) 70 pct. af koncernens udækkede faste omkostninger for øvrige institutioner, der ikke er omfattet af nr. 1.

Stk. 7 Institutioner omfattet af § 26, stk. 6, kan for institutionens kommercielle omsætningsnedgang, der skyldes restriktionen i § 1, stk. 4, nr. 1 og 3, maksimalt opnå kompensation på 30 mio. kr. pr. måned.

§ 29

Hvis institutioner omfattet af § 28, stk. 5, har et negativt seneste resultat, reduceres institutionens kompensation for faste omkostninger med en andel af institutionens seneste resultat, multipliceret med institutionens procentvise kompensation for faste omkostninger efter § 26, stk. 2 og 3, multipliceret med institutionens kommercielle omsætnings andel af den samlede omsætning, jf. dog stk. 3. Andelen efter 1. pkt. beregnes som antal dage i kompensationsperioden divideret med 365.

Stk. 2 Hvis reduktionen efter stk. 1, er mere end 50 pct. af kompensationsbeløbet, kan Slots- og Kulturstyrelsen efter en konkret vurdering af institutionen forventede negative resultat og variable omkostninger i kompensationsperioden, fastholde en udbetaling på 50 pct. af kompensationsbeløbet.

Stk. 3 Hvis seneste resultat i en institution omfattet af § 28, stk. 5, er negativt som følge af ekstraordinære omstændigheder angivet i nr. 1 og 2, vil institutionens kompensation for faste omkostninger ikke blive reduceret, hvis:

  • 1) Institutionens resultat for de tre regnskabsår med balancedag i 2017, 2018 og 2019 er samlet set positivt eller institutionens resultat er positivt for hvert af de tre regnskabsår med balancedag i 2016, 2017 og 2018.

  • 2) Institutionen kan dokumentere, at det seneste resultat er negativt som følge af ekstraordinære omstændigheder. Der er udarbejdet særskilt vejledning om ansøgning til den midlertidige kompensationsordning for institutionens faste omkostninger, herunder om dokumentation af ekstraordinære omstændigheder.

§ 30

Der kan ikke ydes kompensation efter reglerne i denne bekendtgørelse for omkostninger til løn til institutionens ansatte, jf. dog stk. 2.

Stk. 2 Institutioner kan få kompensation for den del af institutionens lønomkostninger, som er nødvendig for at opretholde en nødbemanding til nødvendig pasning af dyrene i zoologiske anlæg, jf. bekendtgørelse om zoologiske haver m.v.

Stk. 3 Institutioner kan få kompensation for foder og veterinærmedicin mv. til besætninger af ildere, chinchillaer eller mink, der består af 20 dyr eller derover, jf. § 2, nr. 7, i bekendtgørelse om registrering af besætninger i CHR, når det er nødvendigt for at opretholde dyrenes ve og vel. Besætninger efter 1. pkt. skal være registreret i Miljø- og Fødevareministeriets Centrale Husdyrbrugsregister (CHR).

Stk. 4 Institutioner kan få kompensation for nedskrivninger på letfordærvelige varer med mindre end én måned mellem produktionsdato og udløbsdato, og som ikke egner sig til nedfrysning, jf. dog stk. 6. Kompensationen er dog betinget af, at institutionen har begrænset sit tab så vidt muligt, jf. § 27, stk. 4.

Stk. 5 Institutioner, der har forbud mod at holde åbent, kan få kompensation for nedskrivninger på varer, hvor udløbsdatoen udløber i perioden, hvor forbuddet mod at holde åbent er gældende. Kompensationen er dog betinget af, at institutionen har begrænset sit tab så vidt muligt, jf. § 27, stk. 4.

Stk. 6 Der ydes godtgørelse for 80 pct. af udgifterne til revisorpåtegning efter § 34, stk. 1-4, såfremt institutionens ansøgning udløser kompensation. Godtgørelsen til revision kan maksimalt udgøre 16.000 kr. ekskl. moms.

Stk. 7 Kompensationen kan udbetales forud for afholdelse af de faste omkostninger, der ydes kompensation for.

§ 31

Der ydes ikke kompensation for omkostninger, som godtgøres institutionen på anden vis, herunder ved tilskud til drift, huslejenedsættelse, forsikringsdækning, andre offentlige refusioner, sponsorater m.v., eller anden statslig kompensationsordning i anledning af foranstaltninger, som har været nødvendige for at forebygge eller inddæmme udbredelsen af Coronavirussygdom (COVID-19).

Stk. 2 Retten til kompensation efter reglerne i denne bekendtgørelse er betinget af, institutionen for indkomståret 2020, har betalt eller vil betale den skat, som den er forpligtet til i henhold til gældende internationale aftaler og nationale regler. Det indebærer, at retten til kompensation er betinget af, at institutionen ikke er skattemæssigt hjemmehørende i et land, som optræder på EU’s liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner. Retten til kompensation er endvidere betinget af, at en legal ejer, der har kontrol med institutionen, f.eks. som følge af besiddelse af en ejerandel på mindst 25 pct., ikke er skattemæssigt hjemmehørende i et land, som optræder på EU’s liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner. Betingelsen i 3. pkt. finder tilsvarende anvendelse for det øverste danske moderselskab i en eventuel dansk sambeskatning, hvori institutionen indgår.

Stk. 3 Såfremt institutionen indirekte kontrolleres af en fysisk eller juridisk person, der er skattemæssigt hjemmehørende i et land, som optræder på EU’s liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner, er retten til kompensation betinget af, at der ikke er blevet indsat mellemliggende selskaber i ejerskabsstrukturen mellem institutionen og den pågældende fysiske eller juridiske person med opfyldelse af betingelsen i stk. 2, som hovedformål eller et af hovedformålene.