Bekendtgørelse om mulighed for at anvende internationale regnskabsstandarder (IFRS) før 1. januar 2005 for virksomheder omfattet af årsregnskabsloven § 1

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 24 af 11. januar 2005

§ 1

Uanset § 2, stk. 4, 1. pkt., i lov nr. 99 af 18. februar 2004 om ændring af lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven) kan de af Kommissionen vedtagne internationale regnskabsstandarder, jf. årsregnskabslovens § 137, anvendes for et regnskabsår, der er begyndt før den 1. januar 2005.

Stk. 2 Den i stk. 1 nævnte mulighed kan anvendes af alle virksomheder, som er omfattet af årsregnskabsloven, jf. § 1, enten ved udarbejdelsen af hele årsrapporten, eller ved udarbejdelsen af henholdsvis årsregnskabet eller et eventuelt koncernregnskab.

Stk. 3 Vælger en virksomhed at udnytte muligheden efter stk. 1 og 2, skal virksomheden overholde samtlige de af Kommissionen vedtagne standarder samt IFRS-bekendtgørelsen.