Bekendtgørelse om mulighed for midlertidig fravigelse af regler om møder i kommunalbestyrelser og regionsråd og i disses udvalg som led i håndtering af Coronavirussygdom (COVID-19) Kapitel 2

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 861 af 08. maj 2021

Kapitel 2 Grundlæggende betingelser for fravigelse efter denne bekendtgørelse
§ 2

Fravigelse af forpligtelser for det offentlige og af privates rettigheder over for det offentlige efter §§ 3-11 kan ske i følgende tilfælde:

  • 1) Fravigelse er nødvendig for at forebygge eller inddæmme udbredelse af Coronavirussygdom (COVID-19) her i landet.

  • 2) Fravigelse er påkrævet som følge af tiltag til at forebygge eller inddæmme udbredelsen af Coronavirussygdom (COVID-19) her i landet, og de pågældende forpligtelser og rettigheder i den sammenhæng må anses for at være af mere underordnet betydning.