Bekendtgørelse om obligationsudstedelse, balanceprincip og risikostyring Kapitel 2

Stk. 2 I opgørelsen af de i stk. 1 nævnte betalingsforskelle medregnes betalinger på deres seneste rettidige betalingstidspunkt. Virksomheden kan vælge, at betalingsforskelle ikke omfatter betalingsoverskud som følge af, at debitor betaler sine ydelser eller dele heraf på et tidligere tidspunkt end virksomhedens betaling til ejerne af de bagvedliggende obligationer, når kunden ikke har krav på en på forhånd fastlagt rentekompensation herfor.

Stk. 3 Ved opgørelsen af de i stk. 1 nævnte betalinger kan fremtidige betalingsstrømme beregnes ved anvendelse af betryggende interne modeller. Finanstilsynet kan over for virksomheden fastsætte krav til sådanne interne modeller. Rentemarginalindtægter og bidrag mv. kan medregnes i disse betalingsstrømme, såfremt disse indgår konsistent over tid og i samtlige stresstests, jf. §§ 7-10 og 12.

Stk. 2 Renterisikoen opgøres under følgende antagelser for udviklingen af rentestrukturen:

• 1) En parallelforskydning af rentestrukturen, hvorved alle renter forøges med ét procentpoint.

• 2) En parallelforskydning af rentestrukturen, hvorved alle renter formindskes med ét procentpoint.

Stk. 3 Den opgjorte renterisiko i henhold til stk. 2 må ikke overstige følgende:

• 1) 10 pct. af overdækningen for pengeinstitutter.

• 2) 1 pct. af solvenskravet tillagt 2 pct. af yderligere overdækning for realkreditinstitutter.

• 3) 1 pct. af solvenskravet tillagt 5 pct. af yderligere overdækning for et skibsfinansieringsinstitut.

Stk. 4 Renterisikoen opgøres under følgende antagelser for udviklingen af rentestrukturen:

• 1) En parallelforskydning af rentestrukturen, hvorved alle renter forøges med mindst 2,5 procentpoint.

• 2) En parallelforskydning af rentestrukturen, hvorved alle renter formindskes med mindst 2,5 procentpoint.

• 3) En parallelforskydning af rentestrukturen, hvorved alle renter forøges med ét procentpoint indtil 3 måneders løbetid, en parallelforskydning af rentestrukturen, hvorved alle renter formindskes med ét procentpoint over 10 års løbetid, og en kontinuert, proportional forskydning af rentestrukturen i intervallet mellem 3 måneders og 10 års løbetid.

• 4) En parallelforskydning af rentestrukturen, hvorved alle renter formindskes med ét procentpoint indtil 3 måneders løbetid, en parallelforskydning af rentestrukturen, hvorved alle renter forøges med ét procentpoint over 10 års løbetid, og en kontinuert, proportional forskydning af rentestrukturen i intervallet mellem 3 måneders og 10 års løbetid.

Stk. 5 Den opgjorte renterisiko i henhold til stk. 4 må ikke overstige følgende:

• 1) 100 pct. af overdækningen for pengeinstitutter.

• 2) 5 pct. af solvenskravet tillagt 10 pct. af yderligere overdækning for realkreditinstitutter.

• 3) 5 pct. af solvenskravet tillagt 10 pct. af yderligere overdækning for et skibsfinansieringsinstitut.

Stk. 6 Ved den i stk. 2 og 4 nævnte renterisiko forstås summen af renterisikoen opgjort for hver valuta, hvori virksomheden har betalingsforskelle. Virksomheden kan ikke foretage modregning af renterisici hidrørende fra forskellige valutaer.

Stk. 7 Uanset stk. 6 kan virksomheden modregne renterisiko som følge af betalingsforskelle i euro med renterisiko som følge af betalingsforskelle i danske kroner med op til 50 pct. af renterisikoen i den af de to valutaer med den numerisk mindste opgjorte renterisiko.

Stk. 8 Ved opgørelsen af renterisikoen i henhold til stk. 2 og 4 kan virksomheden benytte interne modeller. Finanstilsynet kan over for virksomheden fastsætte krav til sådanne interne modeller.

Stk. 2 Valutakursrisikoen opgøres under følgende antagelser for udviklingen af valutakursen:

• 1) En stigning i valutakurserne på 10 pct. for valutaer tilhørende EU, EØS eller Schweiz. For alle øvrige valutaer en stigning i valutakurserne på 50 pct.

• 2) Et fald i valutakurserne på 10 pct. for valutaer tilhørende EU, EØS eller Schweiz. For alle øvrige valutaer et fald i valutakurserne på 50 pct.

Stk. 3 Den opgjorte valutakursrisiko i henhold til stk. 2 må ikke overstige følgende:

• 1) 10 pct. af overdækningen for pengeinstitutter.

• 2) 10 pct. af solvenskravet tillagt 10 pct. af yderligere overdækning for euro, samt 1 pct. af solvenskravet tillagt 1 pct. af yderligere overdækning for øvrige valutaer for realkreditinstitutter.

• 3) 10 pct. af solvenskravet tillagt 10 pct. af yderligere overdækning for et skibsfinansieringsinstitut.

Stk. 4 Ved opgørelsen af valutakursrisikoen i henhold til stk. 2 kan virksomheden benytte interne modeller. Finanstilsynet kan over for virksomheden fastsætte krav til sådanne interne modeller.

Stk. 2 Optionsrisikoen måles ved risikoparameteren vega og opgøres som det største tab i nutidsværdien af betalingsforskelle opgjort i henhold til § 6, som følge af to forskellige antagelser for udviklingen af volatilitetsstrukturen, jf. stk. 3.

Stk. 3 Optionsrisikoen opgøres under følgende antagelser for udviklingen af volatilitetsstrukturen:

• 1) En stigning i volatilitetsstrukturen på ét procentpoint.

• 2) Et fald i volatilitetsstrukturen på ét procentpoint.

Stk. 4 Den opgjorte optionsrisiko i henhold til stk. 3 må ikke overstige følgende:

• 1) 5 pct. af overdækningen for pengeinstitutter.

• 2) 0,5 pct. af solvenskravet tillagt 1 pct. af yderligere overdækning for realkreditinstitutter.

• 3) 0,5 pct. af solvenskravet tillagt 1 pct. af yderligere overdækning for et skibsfinansieringsinstitut.

Stk. 5 Ved den i stk. 2 nævnte optionsrisiko forstås summen af optionsrisikoen opgjort for hver valuta, hvori virksomheden har betalingsforskelle. Virksomheden kan ikke foretage modregning af optionsrisici hidrørende fra forskellige valutaer.

Stk. 6 Uanset stk. 5 kan virksomheden modregne optionsrisiko som følge af betalingsforskelle i euro med optionsrisiko som følge af betalingsforskelle i danske kroner med op til 50 pct. af optionsrisikoen i den af de to valutaer med den numerisk mindste opgjorte optionsrisiko.

Stk. 7 Ved opgørelsen af optionsrisikoen i henhold til stk. 2 kan virksomheden benytte interne modeller. Finanstilsynet kan over for virksomheden fastsætte krav til sådanne interne modeller.

Stk. 2 Til rentebetalinger ind i registret, serien med seriereservefond, gruppen af serier med fælles seriereservefond eller kapitalcentret kan medregnes overdækning samt likviditetsplaceringer, såfremt disse er placeret i sikre og likvide værdipapirer, fordringer på centralregeringer og centralbanker i lande, der kvalificerer til kreditkvalitetstrin 1 eller indskud i kreditinstitutter, der kvalificerer til kreditkvalitetstrin 2 eller bedre.

Stk. 3 Kravet i henhold til stk. 1 gælder ikke konstruktioner, hvor lån og funding pr. definition er betalingsmæssigt matchede fra lånets etablering og senere refinansiering, og hvor en eventuel kursgevinst eller et kurstab udjævnes i form af en kompensation eller et tillæg i låntagerens rentebetalinger frem til lånets udløb eller næste refinansiering. Ved sådanne konstruktioner kan udover rente medtages renterelaterede ind- og udbetalinger.

Stk. 2 Ved den i stk. 1 nævnte renterisiko forstås renterisikoen opgjort i henhold til § 7, stk. 1, 2 og 6-8.

Stk. 2 Overskydende midler fra en blokemission må ikke overstige det budgetterede bruttoudlån for de følgende 6 måneder i hver enkelt serie med seriereservefond. Dette gælder ikke blokemissioner, der ud fra et planlagt opkøb foretages med henblik på omlægning af eksisterende funding. Sådanne blokemissioner må ikke have en løbetid på mere end 6 måneder, hvorefter der skal ske annullering af eventuelle overskydende obligationer.

Stk. 2 Ved den i stk. 1 nævnte valutakursrisiko forstås valutakursrisikoen opgjort i henhold til § 9, stk. 1, 2 og 4.

Stk. 2 Ved den i stk. 1 nævnte renterisiko forstås renterisikoen opgjort i henhold til § 7, stk. 1, 2 og 6-8.