Bekendtgørelse om obligatorisk digital selvbetjening vedrørende ansøgninger og meddelelser m.v. om sociale ydelser m.v. § 1

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1584 af 07. juli 2021

§ 1

Ansøgninger og meddelelser m.v. efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, lov om opkrævning af underholdsbidrag, lov om en børne- og ungeydelse, lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om individuel boligstøtte, lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselloven) og sundhedsloven, der er nævnt i bilag 1-5, skal indgives til Udbetaling Danmark ved anvendelse af den digitale løsning, som Udbetaling Danmark stiller til rådighed (digital selvbetjening) inden for eget myndighedsområde. En digital ansøgning eller meddelelse m.v. anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for modtageren, jf. § 13, stk. 8, i lov om Udbetaling Danmark. Ansøgninger og meddelelser m.v., jf. 1. pkt., der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af Udbetaling Danmark, jf. dog stk. 4 og §§ 2-5.

Stk. 2 Ansøgninger og meddelelser m.v. om seniorpension efter lov om social pension skal indgives til Seniorpensionsenheden ved anvendelse af den digitale løsning, som Seniorpensionsenheden stiller til rådighed (digital selvbetjening) inden for eget myndighedsområde. En digital ansøgning eller meddelelse m.v. anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for modtageren, jf. § 6, stk. 6, i lov om Seniorpensionsenheden. Ansøgninger og meddelelser m.v., der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af Seniorpensionsenheden, jf. dog § 7.

Stk. 3 Ansøgninger og meddelelser m.v. om personligt tillæg efter § 14, stk. 1, i lov om social pension og efter § 17, stk. 2, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., ansøgninger og meddelelser m.v. om helbredstillæg efter § 14 a, stk. 1 og 4, i lov om social pension og efter § 18, stk. 1 og 4, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. samt ansøgning om lån til beboerindskud efter §§ 55-57 i lov om individuel boligstøtte skal indgives til kommunalbestyrelsen ved anvendelsen af den digitale løsning, som kommunen stiller til rådighed (digital selvbetjening). En digital ansøgning anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for kommunalbestyrelsen, jf. § 14 d, stk. 4, i lov om social pension, § 23 a, stk. 4, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og § 40 a, stk. 4, i lov om individuel boligstøtte. Ansøgninger og meddelelser m.v., der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 4 og §§ 13-19.

Stk. 4 Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på personer, som har bopæl uden for Danmark, og som er omfattet af reglerne i EF-forordning nr. 883/04 eller 1408/71.