Bekendtgørelse om obligatorisk energisyn i store virksomheder § 1

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 624 af 30. maj 2023

§ 1

Store virksomheder, jf. definitionen i § 2, skal senest den 5. december 2015 foretage et energisyn, der efterlever kravene i denne bekendtgørelses § 4. Derefter foretages energisyn minimum hvert fjerde år beregnet fra datoen for det foregående energisyn.

Stk. 2 En virksomhed, der først efter den 5. december 2015 falder inden for denne bekendtgørelses definition af en stor virksomhed, skal foretage et energisyn senest to år efter, at den er defineret som værende en stor virksomhed.