Bekendtgørelse om obligatoriske sprogprøver i grundskolen § 6

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 696 af 04. juli 2019

Børnehaveklasse
§ 6

Sprogprøven målrettet børnehaveklasse er mundtlig, jf. bilag 1.

Stk. 2 Sprogprøven afvikles ved, at børnehaveklasselederen eller en anden af skolens leder udpeget pædagogisk medarbejder på skolen gennemfører sprogprøven bestående af sproglege med eleverne.

Stk. 3 Prøveafviklingen tilrettelægges på en sådan måde, at flere elever i videst muligt omfang afprøves samtidigt. Dette kan bl.a. ske således, at de under prøven, sammen med andre elever i deres børnehaveklasse, som allerede har bestået prøven, deltager i pædagogiske aktiviteter, som indgår i sprogprøven.

Stk. 4 Skolens leder skal sikre, at prøveafviklingen sker i et trygt miljø for eleven, og at prøven afvikles i en velkendt kontekst i lighed med øvrige dagligdags- og undervisningssituationer.

Stk. 5 De nærmere krav til prøvens indhold er fastsat i bilag 1.