Bekendtgørelse om økologisk jordbrugsproduktion m.v. § 17

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1384 af 29. november 2023

Bælgafgrøder i sædskiftet
§ 17

På en økologisk bedrift skal der være et sædskifte, hvor der indgår bælgafgrøder som hoved-, mellem- eller efterafgrøder, som svarer til 20% af omdriftsarealet. Dette skal fremgå af indberetningen i bekendtgørelsens § 12.

Stk. 2 Ved bælgafgrøde forstås:

  • 1) Afgrøde, der udelukkende består af arter fra ærteblomstfamilien.

  • 2) Korn sammen med storfrøede arter fra ærteblomstfamilien, hvor disse udgør minimum 50% af frøene i blandingen.

  • 3) Græsblandinger, hvor småfrøede arter fra ærteblomstfamilien udgør minimum 15% af frøene i blandingen.