Bekendtgørelse om økologisk storkøkkendrift § 7

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 656 af 27. juni 2019

§ 7

Storkøkkener kan anvende den økologiske betegnelse i markedsføringen af økologiske råvarer, når

  • 1) det sker med henvisning til bestemte råvarer, og

  • 2) den eller de pågældende råvarer, eller råvarer der kan forveksles med den eller de pågældende råvarer på grund af deres udseende, ikke forefindes i køkkenet på konventionel form.

Stk. 2 Storkøkkener kan anvende den økologiske betegnelse i markedsføringen af økologiske retter eller dele af retter, når

  • 1) det sker med henvisning til bestemte retter eller bestemte dele af retter, og

  • 2) den eller de pågældende retter eller dele af retter er frembragt af økologiske råvarer, hvor den eller de pågældende råvarer, eller råvarer der kan forveksles med den eller de pågældende råvarer på grund af deres udseende, ikke forefindes i køkkenet på konventionel form.

Stk. 3 Storkøkkener kan dog, uanset stk. 1 og 2, anvende den økologiske betegnelse i markedsføringen af økologiske råvarer, når det sker med angivelse af en procent, og det kan dokumenteres, at denne procent minimum svarer til økologiandelen af modtagne råvarer/fødevarer i en given periode.

Stk. 4 Storkøkkener, der er omfattet af økologikontrol og markedsfører økologiske fødevarer i henhold til økologibekendtgørelsen, kan anvende den økologiske betegnelse i markedsføringen af økologiske retter eller økologiske dele af retter, uden at bestemmelsen i stk. 2, nr. 2, er opfyldt.