Bekendtgørelse om opgørelse af basiskapital for gruppe 2-forsikringsselskaber og om opgørelse af kapitalgrundlag for visse fondsmæglerselskaber § 2

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1358 af 22. november 2016

§ 2

I denne bekendtgørelse forstås ved:

  • 1) Udstedelsens oprindelige rentegrundlag: Det rentegrundlag, som det er aftalt, at udstedelsen forrentes med fra udstedelsestidspunktet. Der anvendes løbetiden modsvarende tiden til renteforhøjelsen. Rentegrundlaget kan enten være fastforrentet eller variabelt forrentet.

  • 2) Renteforhøjelsens rentegrundlag: Det rentegrundlag, som det er aftalt, at udstedelsen forrentes med efter renteforhøjelsen. Der anvendes løbetiden modsvarende tiden til renteforhøjelsen. Rentegrundlaget kan enten være fastforrentet eller variabelt forrentet.

  • 3) En enhed hybrid kernekapital: Ét kapitalbevis, der udstedes med henblik på indregning som hybrid kernekapital i udstederens kapitalgrundlag for så vidt angår fondsmæglerselskaber.

  • 4) Konverteringsraten: Det antal aktier, som en enhed hybrid kernekapital kan konverteres til.

  • 5) Konverteringsraten på udstedelsestidspunktet: Det antal aktier, som værdien af en enhed hybrid kernekapital modsvarer på udstedelsestidspunktet.

  • 6) Frie reserver: Det beløb, der er angivet i § 180, stk. 2, i selskabsloven som frie reserver.

  • 7) Garantikapital: Kapital, der er indbetalt i gruppe 2-forsikringsselskaber og regnskabsmæssigt anerkendes som egenkapital.