Bekendtgørelse om opgørelse af basiskapital for gruppe 2-forsikringsselskaber og om opgørelse af kapitalgrundlag for visse fondsmæglerselskaber § 39

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1358 af 22. november 2016

Tillæg for mulig tillægspræmie
§ 39

I et gruppe 2-forsikringsselskab, der er et gensidigt forsikringsselskab, som udøver virksomhed omfattet af bilag 7 i lov om finansiel virksomhed, kan Finanstilsynet efter ansøgning tillade, at tillæg for mulig tillægspræmie kan medregnes i den supplerende kapital, hvis følgende betingelser er opfyldt:

  • 1) Præmien er variabel i henhold til den indgåede forsikringsaftale, således at præmien kan forhøjes under hensyntagen til forsikringsbestandens risikoforløb.

  • 2) Tillægspræmien kunne være afkrævet forsikringstageren i løbet af året.

Stk. 2 Beløb efter stk. 1 kan tidligst indgå fra og med ultimo det år, hvor tillægspræmien kan opkræves.

Stk. 3 Beløb efter stk. 1, der er afkrævet forsikringstageren, kan ikke medregnes.