Bekendtgørelse om opgørelse af kapitalgrundlag for gruppe 1-forsikringsselskaber m.v § 4

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 620 af 01. juni 2017

§ 4

Et gruppe 1-forsikringsselskabs kapitalgrundlag, jf. § 126 b, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, indeholder kapitalgrundlagselementer, der opdeles i tre tiers.

Stk. 2 Gruppe 1-forsikringsselskabets klassificering af et kapitalgrundlagselement afhænger af, om elementet er et basiskapitalgrundlagselement eller et supplerende kapitalgrundlagselement, og i hvilket omfang det er kendetegnet ved følgende karakteristika:

  • 1) Tilgængelighed: Elementet er tilgængeligt, eller kan kræves indbetalt, til i fuldt omfang at absorbere tab både som sikring af forsikringsselskabets fortsatte drift og i tilfælde af likvidation.

  • 2) Evne til at absorbere tab: Elementets samlede beløb kan benyttes til at absorbere tab i tilfælde af likvidation og elementets ejers krav er efterstillet alle andre ikke-efterstillede krav herunder forsikringsforpligtelser over for forsikringstagere og de begunstigede.