Bekendtgørelse om opgørelse af risikovægtede poster for gruppe 1-forsikringsselskaber Kapitel 6

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1672 af 16. december 2015

Kapitel 6 Reduceringen af fradraget for genforsikring
§ 14

Finanstilsynet kan påbyde et forsikringsselskab, at reducere fradraget for genforsikring i henhold til § 3, stk. 1, § 6, stk. 1, § 9, stk. 1, og § 11, stk. 1, når karakteren eller kvaliteten af selskabets aktuelle genforsikringsdækning er ændret væsentligt i forhold til den genforsikringsdækning, der forelå i de år, der danner grundlag for det opgjorte fradrag.

Stk. 2 Finanstilsynet kan ligeledes påbyde et forsikringsselskab, at reducere fradraget for genforsikring, såfremt dette er opgjort på grundlag af kontrakter, der indebærer en ubetydelig eller ingen risikooverførsel.