Bekendtgørelse om opkrævning af skatter og afgifter m.v. § 6

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 731 af 21. juni 2013

§ 6

Har en virksomhed fået inddraget sin registrering, eller er en virksomhed nægtet registrering som indeholdelsespligtig for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i medfør af opkrævningslovens § 4, stk. 3, 1. pkt., eller § 11, stk. 3, 2. pkt., men er virksomheden indeholdelsespligtig for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, fastsætter SKAT den kortest mulige periode til virksomhedens afvikling af allerede indgåede ansættelses- og kontraktsforhold, der gør det påkrævet at foretage indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Virksomheden skal i afviklingsperioden midlertidigt registreres af SKAT.

Stk. 2 I afviklingsperioden skal virksomheden anvende en afregningsperiode, der fastsættes af SKAT. Virksomheden skal i afviklingsperioden indbetale indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag senest til en af SKAT fastsat frist, der ikke kan være længere end 3 hverdage efter afregningsperiodens udløb.