Bekendtgørelse om overgang til regnskabsaflæggelse efter årsregnskabsloven § 1

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 319 af 12. april 2011

§ 1

Bekendtgørelsen finder anvendelse på virksomheder, som er omfattet af årsregnskabsloven, og som ved aflæggelsen af seneste års- eller koncernregnskab anvendte anden regnskabsregulering end årsregnskabsloven.

Stk. 2 Bekendtgørelsen finder endvidere anvendelse på virksomheder, som er omfattet af årsregnskabsloven, og som ved aflæggelsen af seneste års- eller koncernregnskab i medfør af årsregnskabslovens § 137, udarbejdede års- eller koncernregnskab i henhold til de af EU Kommissionen vedtagne internationale regnskabsstandarder IFRS.