Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet § 7

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 971 af 28. juni 2016

Kommunalbestyrelsen
§ 7

Kommunalbestyrelsen skal én gang i hver valgperiode udarbejde og vedtage en plan for sundhedsberedskabet.

Stk. 2 Kommunalbestyrelsen skal koordinere planen med kommunens øvrige planlægning på beredskabsområdet, herunder kommunens generelle beredskabsplan, regionsrådets sundhedsberedskabsplan og plan for den præhospitale indsats samt med de omkringliggende kommuners sundhedsberedskabsplaner. Kommunens sundhedsberedskabsplan kan være en delplan til kommunens generelle beredskabsplan.

Stk. 3 Kommunalbestyrelsen skal forud for vedtagelsen af sundhedsberedskabsplanen indhente en udtalelse fra regionsrådet og kommunalbestyrelserne i de omkringliggende

Stk. 4 Kommunalbestyrelsen skal forud for behandlingen af forslag til sundhedsberedskabsplan indhente Sundhedsstyrelsens rådgivning. Sundhedsstyrelsen indhenter ved behov rådgivning fra Lægemiddelstyrelsen vedr. det kommunale lægemiddelberedskab. Efter kommunalbestyrelsens vedtagelse sendes planen og senere væsentlige ændringer heri til Sundhedsstyrelsen og den region, som kommunen er beliggende i.