Bekendtgørelse om puljeinvestering i Lønmodtagernes Dyrtidsfond Kapitel 2

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 436 af 08. juni 1999

Kapitel 2 Administration af puljer
§ 2

For hver enkelt pulje skal der udarbejdes skriftlige retningslinier for administrationen. Retningslinierne skal være godkendt af fondens bestyrelse.

Stk. 2 Retningslinierne skal indeholde oplysninger om:

  • 1) investeringsstrategi og risikoeksponering, herunder fondens adgang til at foretage ændringer heri og

  • 2) omkostningsfordelingen, herunder administrations- og handelsomkostninger ved erhvervelse af værdipapirer m.v., mellem puljen og fondens portefølje i øvrigt.

§ 3

Fonden skal udfærdige en investeringsinstruks, hvori investeringsrammer for den enkelte pulje fastlægges. Der skal fastsættes rammer for investering for hver af de aktiver, som puljen må investere i.

§ 4

Fonden skal udfærdige skriftlige forretningsgange for forvaltningen af puljeaktiver, herunder fastlægge hvem der er bemyndiget til at handle med puljeaktiverne. Forretningsgangene skal sikre, at den enkelte puljes aktiver til enhver tid holdes adskilt fra de øvrige puljers aktiver. Endvidere skal den person, der har foretaget en handel for puljen, kunne identificeres.