Bekendtgørelse om register over godkendte revisorer og revisionsvirksomheder § 8

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 728 af 15. juni 2016

§ 8

En anmeldelse af en virksomhed, der er registreringspligtig efter revisorlovens § 13 a, skal indeholde de oplysninger, der er nævnt i § 3.

Stk. 2 For godkendt revisor, jf. § 3, nr. 6, skal registreres oplysninger om dato for beskæftigelsens eller tilknytningens begyndelse.

Stk. 3 Ved netværksmedlemskab, jf. § 3, nr. 9, skal navnet på netværket angives. Herudover skal angives:

  • 1) navn og adresse på hver medlemsvirksomhed af det pågældende netværk, og navn og adresse på hver virksomhed, der på anden måde er tilknyttet det pågældende netværk, eller

  • 2) hjemmeside (webadresse), hvor informationerne, jf. nr. 1, kan findes.

Stk. 4 Ved udenlandsk myndighed, jf. § 3, nr. 10, skal angives:

  • 1) Navn og adresse på den pågældende myndighed.

  • 2) Virksomhedens eventuelle registreringsnummer hos den pågældende myndighed.