Bekendtgørelse om registrering af aktiver i livsforsikringsselskaber, tværgående pensionskasser og firmapensionskasser § 6

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1260 af 29. november 2019

§ 6

Registeret skal til enhver tid indeholde samtlige aktiver, der omfattes af registreringen, og oplysninger om værdien heraf.

Stk. 2 Aktiverne skal entydigt individualiseres:

  • 1) Indskud i pengeinstitutter individualiseres ved oplysning om pengeinstituttets navn samt konto- og registreringsnummer.

  • 2) Fondsaktiver registreret i en værdipapircentral individualiseres ved oplysning om det kontoførende instituts navn og depotkontonummeret for hvert enkelt fondsaktiv.

  • 3) Aktiver indlagt i et pengeinstitut individualiseres ved oplysning om pengeinstituttets navn og det depotkontonummer, aktivet er indlagt under.

  • 4) Værdipapirer indlagt i et samledepot individualiseres ved oplysning om en specifikation af hvilke værdipapirer, der tilhører livforsikringsselskabet, den tværgående pensionskasse, firmapensionskassen eller filialen.

  • 5) Indskud på fælleskonti individualiseres ved oplysning om den andel, som tilhører livforsikringsselskabet, den tværgående pensionskasse, firmapensionskassen eller filialen.