Bekendtgørelse om registrering af køretøjer § 27

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 866 af 19. juni 2023

Forsikring
§ 27

Et udenlandsk motordrevet køretøj og et påhængskøretøj dertil må kun bruges på færdselslovens område, hvis der i overensstemmelse med færdselsloven er tegnet en ansvarsforsikring for køretøjet.

Stk. 2 Forsikringspligten anses uden videre for opfyldt for køretøjer, der er registreret i en EU/EØS-stat, Andorra, Færøerne, Gibraltar, Grønland, Monaco, San Marino eller Schweiz. For køretøjer, der er registreret i en anden stat end de her nævnte, skal føreren være i besiddelse af gyldigt internationalt grønt forsikringskort eller af en grænseforsikringspolice udstedt af Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring. Forsikringsdokumentet skal være underskrevet og vise, at lovpligtig ansvarsforsikring er i kraft, og at forsikringens gyldighedsområde er EU-/EØS-staterne.