Bekendtgørelse om registrering og offentliggørelse af oplysninger om ejere i Erhvervsstyrelsen § 31

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 488 af 18. maj 2017,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1378 af 10. december 2019 og bekendtgørelse nr. 1977 af 08. december 2020

Juridiske personer
§ 31

Registrering i Erhvervsstyrelsens selvbetjeningsløsning på www.virk.dk for juridiske personer, jf. lov om Det Centrale Virksomhedsregister § 11 a, stk. 1, skal mindst angive følgende:

  • 1) Virksomhedsnavn.

  • 2) Virksomhedens branche og eventuelle bibrancher.

  • 3) Virksomhedens adresse.

  • 4) Virksomhedsform.

  • 5) Starttidspunkt.

  • 6) Evt. ophørstidspunkt.

  • 7) For interessentskaber og kommanditselskaber oplysning om de fuldt ansvarlige deltageres navn, funktion i virksomheden, CPR-nummer eller CVR-nummer, jf. dog § 34, og adresse.

Stk. 2 For de juridiske personer skal indhentning og registrering af oplysninger om reelle ejere, herunder oplysninger om de reelle ejeres rettigheder, ske i henhold til den lovgivning den pågældende virksomhed er omfattet af, jf. § 5, § 6, og §§ 10-30.