Bekendtgørelse om registreringsafgift Kapitel 14

Denne konsoliderede version af bekendtgørelse om registreringsafgift er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1030 af 25. maj 2021,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 2525 af 15. december 2021 og bekendtgørelse nr. 149 af 27. januar 2023

Kapitel 14 Registrerede virksomheder, jf. registreringsafgiftslovens § 14
§ 37

Skatteforvaltningen kan registrere virksomheder efter registreringsafgiftslovens § 14.

Stk. 2 En virksomhed, der ønsker at blive registreret, skal over for Skatteforvaltningen bekræfte, at virksomheden opfylder de betingelser for at blive registreret, der er nævnt i registreringsafgiftslovens § 15, stk. 1, nr. 1-4. Virksomheden skal samtidig over for Skatteforvaltningen erklære, at virksomheden, hvis den efter registreringen ophører med at opfylde en af disse betingelser, straks vil oplyse Skatteforvaltningen herom.

Stk. 3 Er Skatteforvaltningen enig i, at virksomheden kan registreres efter registreringsafgiftslovens § 15, stk. 1, nr. 1-4, og stk. 4, registreres virksomheden, når virksomheden over for Skatteforvaltningen har stillet sikkerhed eller depositum som nævnt i registreringsafgiftslovens § 15, stk. 1, nr. 5.

§ 38

Skatteforvaltningen udsteder et bevis for registrering af en virksomhed.

Stk. 2 I beviset anføres, hvem der tegner virksomheden over for Skatteforvaltningen ved angivelse af registreringsafgift efter registreringsafgiftslovens § 16, og ved anmeldelse af et køretøj til registrering i Køretøjsregisteret.

Stk. 3 En registrering kan ikke overdrages.

§ 39

Registreringsordningen omfatter alle typer af køretøjer, bortset fra:

§ 40

Skatteforvaltningen fastsætter regler for, hvilke typer af oplysninger en registreret virksomhed skal oplyse i angivelser af registreringsafgift efter registreringsafgiftslovens § 16.

Stk. 2 Skatteforvaltningen kan bestemme, at angivelser af registreringsafgift efter registreringsafgiftslovens § 16 skal ske på en bestemt måde. Skatteforvaltningen kan herunder bestemme, at angivelser skal ske digitalt ved brug af digital signatur.