Bekendtgørelse om registreringsafgift § 30

Denne konsoliderede version af bekendtgørelse om registreringsafgift er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1030 af 25. maj 2021,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 2525 af 15. december 2021 og bekendtgørelse nr. 149 af 27. januar 2023

Vedligeholdelsesstand
§ 30

Den afgiftspligtige værdi af et køretøj, der er i dårligere stand end et almindeligt vedligeholdt køretøj fra den pågældende årgang, nedsættes som udgangspunkt med 2 pct. I Vejledning om syn af køretøjer, afsnit 19, har Færdselsstyrelsen fastsat nærmere regler for synsvirksomheders vurdering af et køretøjs stand ved toldsyn.

Stk. 2 Er køretøjets stand over middel i forhold til et almindeligt vedligeholdt køretøj fra den pågældende årgang, jf. synsvirksomhedens oplysninger fra toldsynet, forhøjes den afgiftspligtige værdi som udgangspunkt med 2 pct.

Stk. 3 Der beregnes hverken tillæg eller fradrag for køretøjets vedligeholdelsesstand efter stk. 1 eller 2 for køretøjer, som er mindre end 6 måneder gamle regnet fra første registrerings- eller ibrugtagningstidspunkt, uanset om det er i Danmark eller i udlandet.