Bekendtgørelse om regnskab og revision efter lov om byfornyelse og udvikling af byer Kapitel 2

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 2115 af 11. december 2020

Kapitel 2 Regnskabsaflæggelse for områdefornyelse, jf. lov om byfornyelse og udvikling af byer kapitel 2
§ 2

Kommunalbestyrelsen udarbejder et endeligt regnskab for de aktiviteter, der er omfattet af beslutningen om områdefornyelse efter kapitel 2 i lov om byfornyelse og udvikling af byer.

Stk. 2 Kommunalbestyrelsen skal udarbejde regnskabet senest 6 måneder efter gennemførelsen af beslutningen.

§ 3

Kommunalbestyrelsens endelige regnskab over udgifterne opgøres pr. skæringsdag. Ved skæringsdagen forstås afslutningen af de aktiviteter, der er omfattet af beslutningen.

§ 4

Regnskabet revideres af vedkommende kommunes revision.