Bekendtgørelse om regnskab og revision efter lov om byfornyelse og udvikling af byer § 12

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 2115 af 11. december 2020

§ 12

Revisionen udføres i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, jf. § 3 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

Stk. 2 Revisionen efterprøver, om de af kommunalbestyrelsen trufne beslutninger er i overensstemmelse med lov om byfornyelse og udvikling af byer. Endvidere efterprøves, om regnskabet er rigtigt, og om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, herunder ombygningsudgifter og afholdte kommunale udgifter, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Revisionen foretager en vurdering af, om der er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler, der er omfattet af regnskabet og de kommunale udgifter.

Stk. 3 Revisionen efterprøver, om kommunens forretningsgange og sagsbehandling, herunder anvendelse af edb-systemer, er hensigtsmæssige og betryggende.

Stk. 4 Revisionen tilrettelægges under hensyn til dens betydning for de statslige myndigheders styring og kontrol, jf. § 14.