Bekendtgørelse om restriktioner for lokaler i borgerservicecentre og institutioner, der gennemfører danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. på Udlændinge- og Integrationsministeriets område i forbindelse med håndtering af covid-19 Kapitel 1

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1249 af 10. juni 2021

Kapitel 1 Restriktioner for lokaler
§ 1

Juridiske personer, herunder offentlige myndigheder, som har rådighed over lokaler, hvor der drives borgerservice på Udlændinge- og Integrationsministeriets område, og hvortil offentligheden har adgang, skal opfylde følgende krav, jf. dog § 3:

  • 1) Der må maksimalt tillades adgang for 1 person pr. 4 m2 gulvareal, hvortil der er offentlig adgang. Er gulvarealet under 4 m2, må der uanset 1. pkt. tillades adgang for 1 person.

  • 2) Lokalerne skal så vidt muligt indrettes på en sådan måde, at smittefare minimeres, herunder ved at gøre det muligt for personer at holde afstand til hinanden.

  • 3) Der skal i eller ved lokalerne opsættes informationsmateriale om, at personer, der har symptomer på covid-19, bør isolere sig i hjemmet, og om god hygiejne og hensigtsmæssig adfærd i det offentlige rum. Informationsmateriale, der opsættes efter 1. pkt., skal være det materiale, der er offentliggjort af Sundhedsstyrelsen.

  • 4) Det skal sikres, at alle medarbejdere og andre personer, der er tilknyttet lokalerne, overholder Sundhedsstyrelsens anbefalinger om god hygiejne og hensigtsmæssig adfærd. Anbefalingerne nævnt i 1. pkt. offentliggøres af Sundhedsstyrelsen.

  • 5) Der skal være vand og sæbe eller hånddesinfektion (mindst 70 pct. alkohol) tilgængeligt for personer.

Stk. 2 Gulvarealet nævnt i stk. 1, nr. 1, opgøres indvendigt væg til væg uanset inventar m.v.

Påbud m.v.
§ 2

Har en juridisk person efter politiets skøn overtrådt § 1, og er der ikke udsigt til, at den juridiske person fremover vil overholde bestemmelsen, kan politiet påbyde den pågældende at holde lokalet lukket for offentligheden i en nærmere bestemt periode.

Stk. 2 Politidirektørens påbud efter stk. 1 kan påklages til rigspolitichefen, men ikke til udlændinge- og integrationsministeren.

Stk. 3 Rigspolitichefens afgørelser i klagesager over påbud efter stk. 1 kan ikke påklages til justitsministeren.