Kapitel 4 Frister for Ankestyrelsens sagsbehandling i visse sager
Ankestyrelsen skal så vidt muligt træffe afgørelse inden 8 uger efter, at klagen er modtaget i Ankestyrelsen i følgende sager:
-
1) Klager efter §§ 144 eller 145 i barnets lov over afgørelser om, at en anbringelse uden for hjemmet ikke skal opretholdes efter § 114, stk. 1, nr. 1, og § 120, stk. 1, i barnets lov.
-
2) Klager efter §§ 144 eller 145 i barnets lov over afgørelser om hjemgivelse og hjemgivelsesperiode efter § 100, stk. 1, i barnets lov.
-
3) Klager efter §§ 144 eller 145 i barnets lov over afgørelser om valg af anbringelsessted efter § 52, stk. 1, i barnets lov.
-
4) Klager over afgørelser efter § 110, stk. 5, i lov om social service om udskrivning af en borger fra en boform efter § 110, stk. 1, i lov om social service.
Stk. 2 Ankestyrelsen skal så vidt muligt træffe afgørelse inden 8 uger efter, at Ankestyrelsen har modtaget en indstilling fra børne- og ungeudvalget om adoption uden samtykke, jf. § 72, stk. 1, i barnets lov.
Stk. 3 Hvis fristen efter stk. 1 og 2 ikke kan overholdes, skal sagens parter skriftligt have besked om, hvornår en afgørelse kan forventes.
Stk. 4 Ankestyrelsen skal så vidt muligt træffe afgørelse inden 8 uger efter, at Ankestyrelsen har modtaget en anmodning efter § 98, stk. 3, eller § 101 i barnets lov.
Stk. 5 Hvis fristen efter stk. 4 ikke kan overholdes, skal sagens parter og den, der har indgivet anmodningen, skriftligt have besked om, hvornår en afgørelse kan forventes.
Stk. 6 Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg skal træffe afgørelse inden 4 uger efter, at klagen er modtaget i Ankestyrelsen i sager omfattet af § 11, stk. 4.
Ankestyrelsen skal i sager omfattet af § 151 i barnets lov inden 8 uger beslutte, om sagen skal tages op til behandling. Hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag, skal sagens parter skriftligt have besked om, hvornår sagen forventes behandlet.
Stk. 2 Ankestyrelsen skal i sager omfattet af stk. 1, 1. pkt. inddrage en børnesagkyndig i vurderingen af, om en sag skal optages til behandling, medmindre det er åbenlyst unødvendigt med en børnesagkyndig vurdering i den enkelte sag.