Bekendtgørelse om revisorers udøvelse af tjenesteydelser i et andet land end etableringslandet § 5

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 966 af 28. juni 2016

§ 5

Sker der væsentlige ændringer i de forhold, som er godtgjort i de indsendte dokumenter, jf. § 2, stk. 2, nr. 2, skal revisor straks underrette Erhvervsstyrelsen skriftligt om dette samt vedlægge dokumentation herfor.

Stk. 2 Indebærer ændringerne, jf. stk. 1, at revisor ikke længere har ret til at afgive tilsvarende erklæringer i etableringslandet, vil den pågældende uden videre blive slettet af det offentlige register, jf. § 3. Den pågældende skal have skriftlig meddelelse om sletningen og om grunden hertil samt meddelelse om, at den pågældende ikke længere har ret til at afgive erklæringer her i landet.

Stk. 3 Erklæringer, som er afgivet af revisor her i landet efter det tidspunkt, hvor revisor mistede retten til at afgive tilsvarende erklæringer i etableringslandet, er ugyldige.