Bekendtgørelse om særlig lånemulighed i forbindelse med uddannelsesløft Kapitel 4

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1237 af 12. oktober 2023

Kapitel 4 Overgivelse af misligholdte lån m.v. fra Udbetaling Danmark til restanceinddrivelsesmyndigheden
§ 17

Restanceinddrivelsesmyndigheden (RIM) inddriver misligholdte lån med tillæg af påløbne renter og omkostninger efter lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Stk. 2 Hvis en låntager ikke overholder tilbagebetalingsordningen, skal Udbetaling Danmark rykke låntager. Rykkerbrevet skal angive en frist for betaling af kravet. Det skal fremgå af brevet, at manglende betaling vil medføre, at kravet overdrages til RIM til inddrivelse.

Stk. 3 Udbetaling Danmark oversender statskrav til RIM. Retningslinjer for oversendelsen er fastsat i Skatteministeriets bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Stk. 4 Når Udbetaling Danmark har oversendt det misligholdte lån til RIM, kan betaling med frigørende virkning alene ske til RIM.