Bekendtgørelse om sejlads m.m. i visse danske farvande § 12

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1316 af 21. november 2023

§ 12

Ved et løb, der er så snævert, at to modgående skibe ikke uden fare kan passere hinanden, skal det skib, der er for indgående, vente. Hvor særlige forhold gør sig gældende, kan en anden regel være fastsat, jf. også § 14. Et skib anses for indgående, når det skal have de grønne sømærker om styrbord.

Stk. 2 I et snævert løb skal skibe passere hinanden med en efter forholdene afpasset langsom fart.

Stk. 3 Et indhentende skib skal i et snævert løb passere et skib, det indhenter, på dettes bagbords side; når forholdene tillader det, skal det skib, der indhentes, give plads, således at passage kan ske uden fare. Ved sådan passage skal de i de internationale søvejsreglers regel 34 (c) foreskrevne signaler afgives.

Stk. 4 Skibe, der ligger stoppet eller fortøjet i eller i umiddelbar nærhed af et uddybet løb, samt pramme og flåder, hvad enten de ligger stille eller gør fart, skal af maskindrevne skibe passeres med særlig agtpågivenhed og med ringe fart og om nødvendigt med stoppet maskine.

Stk. 5 Under isforhold skal skibsføreren rette sig efter de af den stedlige havnemester givne instrukser for sejlads gennem sejlløbet til den pågældende havn.