Bekendtgørelse om sikkerhed og beredskab i net og tjenester § 31

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 259 af 22. februar 2021

§ 31

Udbydere af offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationsnet og -tjenester skal, såfremt udbyderne vurderer, at dette er nødvendigt, udarbejde en krisestyringsplan.

Stk. 2 Krisestyringsplanen efter stk. 1 skal som minimum omfatte udbydernes håndtering af følgende områder:

  • 1) Organisering af udbydernes interne beredskab.

  • 2) Aktivering og eskalering af beredskabet.

  • 3) Varetagelse af krisekommunikation.

  • 4) Ressourcestyring, herunder tilkaldelse af medarbejdere i en beredskabssituation eller i en anden ekstraordinær situation.

  • 5) Alternative muligheder for fremskaffelse af reserveudstyr.

  • 6) Behov for serviceaftaler.

Stk. 3 Hvis der i krisestyringsplanen er identificeret behov for konkrete forberedende foranstaltninger, skal udbyderne gennemføre disse foranstaltninger uden ugrundet ophold.

Stk. 4 Krisestyringsplanen skal løbende revideres i det omfang, udviklingen tilsiger dette, herunder ved væsentlige ændringer af udbydernes virksomhed og i trusselsbilledet, dog som minimum hvert andet år.

Stk. 5 Hvis en udbyder ikke har udarbejdet en krisestyringsplan, skal vurderingen efter stk. 1 som minimum gennemføres hvert andet år.