Bekendtgørelse om skatteindberetning m.v. Kapitel 9

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1016 af 22. juni 2023,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1724 af 12. december 2023

Kapitel 9 Tvangsbøder
§ 52

Hvis anmeldelse til registrering efter § 1 ikke foretages rettidigt, kan Skatteforvaltningen give pålæg om anmeldelse til registrering inden en fastsat frist og betaling af daglige tvangsbøder, der skal betales fra overskridelsen af fristen og indtil pålægget efterkommes.