Bekendtgørelse om social pension (førtidspension, seniorpension og folkepension) § 2

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 379 af 11. april 2023

§ 2

Folkepension kan efter ansøgning udbetales med tilbagevirkende kraft fra den 1. i måneden efter opnåelse af folkepensionsalderen, når ansøgeren på grund af egen alvorlige sygdom fra tidspunktet for opnåelse af folkepensionsalderen har været forhindret i at indgive ansøgning om folkepension inden den 1. i måneden efter opnåelse af folkepensionsalderen.

Stk. 2 Med alvorlig sygdom forstås, at personens fysiske eller psykiske helbredstilstand har en så alvorlig karakter, at helbredstilstanden forhindrer personen i selv at ansøge om folkepension eller anmode andre om hjælp til at søge om folkepension.

Stk. 3 Ansøgeren skal ved dokumentation fra hospital eller egen læge dokumentere, at ansøgeren i en konkret angivet periode har været forhindret i at indgive ansøgning om folkepension, jf. stk. 1 og 2.

Stk. 4 Ansøgning om folkepension skal modtages i Udbetaling Danmark senest den 10. i den femte måned efter tidspunktet for ophør af forhindringen for at indgive ansøgning om folkepension, jf. stk. 1-3.