Bekendtgørelse om standardvedtægt for anerkendte a-kasser § 4

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1226 af 28. september 2023

§ 4

En a-kasse, der er organiseret i afdelinger under en fælles ledelse, kan beslutte, at afdelingernes vedtægter skal følge en mønstervedtægt, der fastsættes af hovedbestyrelsen.

Stk. 2 A-kassens øverste myndighed skal godkende mønstervedtægten.

Stk. 3 Mønstervedtægten skal indeholde regler om, at bestyrelsen skal sørge for, at alle medlemmer bliver indkaldt til generalforsamlinger m.v. og medlemsmøder.

Stk. 4 Enhver ændring af mønstervedtægten skal godkendes af hovedbestyrelsen, og a-kassens øverste myndighed.

Stk. 5 En afdelings vedtægt er først gyldig, når den er godkendt af hovedbestyrelsen.