Bekendtgørelse om støtteordning til luftfartsselskaber i anledning af COVID-19-udbruddet § 6

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1440 af 02. oktober 2020,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1498 af 20. oktober 2020

Administration, opfølgning m.v.
§ 6

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen forestår udbetaling af midler fra støtteordningen.

Stk. 2 Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen fører tilsyn med, at reglerne i denne bekendtgørelse overholdes og kan i den forbindelse anmode om enhver oplysning til brug herfor fra ansøgeren.

Stk. 3 Modtagere af støttebeløb skal straks underrette Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, hvis

  • 1) der foreligger forhold, som efter stk. 4 kan medføre krav om bortfald af støttebeløbet,

  • 2) der foreligger forhold, som efter § 7 kan medføre krav om tilbagebetaling af støttebeløbet, eller

  • 3) der modtages støtte fra en anden myndighed efter § 4, stk. 10, der fører til, at det samlede tilladte støttebeløb overskrides.

Stk. 4 Retten til støtte fortabes, hvis

  • 1) ansøger har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for ansøgningen,

  • 2) ansøger tilsidesætter sin underretningspligt efter stk. 3, eller

  • 3) luftfartsselskabet ikke på Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens anmodning fremsender yderligere dokumentation inden for en af styrelsen angiven frist, jf. § 9.