Bekendtgørelse om sygedagpenge til søfarende Kapitel 11

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1704 af 11. december 2023

Kapitel 11 Bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension
§ 34

Ved udbetaling af sygedagpenge til søfarende, der er fyldt 16 år, indbetales det dobbelte af det bidrag, der er fastsat i § 15, stk. 1, sammenholdt med § 2 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 2 De nærmere regler for beregningen af bidraget fastsættes af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension efter principperne i § 15 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 3 Den søfarende betaler 1/3 af bidraget, og arbejdsgiveren 2/3. Når der udbetales sygedagpenge efter §§ 6 og 15, betales bidraget af Søfartsstyrelsen.

Stk. 4 Det lønmodtagerbidrag som beregnes af Søfartsstyrelsen, afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 5 Den søfarendes del af bidraget tilbageholdes ved sygedagpengeudbetalingen.

Indbetaling af bidrag
§ 35

ATP-bidrag af sygedagpenge indbetales af Søfartsstyrelsen. Bidragene forfalder til betaling den 1. juli (for 1. kvartal), 1. oktober (for 2. kvartal), 1. januar (for 3. kvartal) og 1. april (for 4. kvartal).

Stk. 2 Søfartsstyrelsen betaler det samlede bidrag af dagpenge efter bekendtgørelsen til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Søfartsstyrelsen indeholder bidraget på en beholdningskonto, hvorfra der afregnes til betalingskanal anvist af Arbejdsmarkedets Tillægspension. Dette kan være den betalingskanal, som fremgår af opkrævningen, Informationsservice, Betalingsservice eller en tilsvarende betalingsløsning. Ved betaling via Betalingsservice overføres beløbet automatisk til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Indbetalingen sker på det særlige CVR-nummer, der anvendes til udbetaling af sygedagpenge til søfarende eller alternativt på SE-nummer.

Stk. 3 Såfremt bidragene forfalder til betaling på en banklukkedag, anses forfald for den førstkommende bankdag.

§ 36

Søfartsstyrelsens indbetaling til Arbejdsmarkedets Tillægspension dækkes af et bidrag fra arbejdsgiveren.

Stk. 2 Arbejdsgiverbidraget beregnes i forhold til antallet af lønmodtagere, herunder søfarende, der er omfattet af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, og modtager sygedagpenge fra kommunen eller Søfartsstyrelsen.

Stk. 3 Reglerne i § 66 stk. 3-16 i sygedagpengeloven om arbejdsgivers finansieringsbidrag finder tilsvarende anvendelse.