Bekendtgørelse om sygedagpenge til søfarende Kapitel 2

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1704 af 11. december 2023

Kapitel 2 Personkreds
§ 2

Sygedagpenge efter denne bekendtgørelse ydes til personer, der hører til en af følgende persongrupper:

  • 1) Søfarende, der er tjenestegørende på et dansk handelsskib, medmindre skibet udelukkende sejler i indenrigsfart.

  • 2) Søfarende, der opholder sig i udlandet, og som inden for de seneste 2 uger har været tjenestegørende på dansk handelsskib, for så vidt de ikke efter tjenestens ophør har taget anden erhvervsmæssig beskæftigelse.

  • 3) Søfarende, hvis tjenesteforhold ikke er knyttet til et bestemt handelsskib (rederiansatte) under tjenstligt ophold i udlandet.

  • 4) Søfarende af de grupper, der er nævnt under nr. 1 eller 3, under rejse til eller fra skibet.