Bekendtgørelse om sygedagpenge til søfarende § 19

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1704 af 11. december 2023

§ 19

En arbejdsgiver har, uanset at den søfarende ikke er uarbejdsdygtig efter § 3, stk. 1, ret til refusion fra Søfartsstyrelsen for udbetalt hyre, sygehyre eller sygedagpenge i situationer, hvor den søfarende i perioden fra og med den 27. februar 2020 til og med den 30. juni 2021, på grund af restriktioner om karantæne bestemt af relevant myndighed i det pågældende land som følge af covid-19, midlertidigt har været forhindret i at gennemføre sin rejse til skib med henblik på at påmønstre dette eller at fuldføre sin hjemrejse. Det er en betingelse, at første karantænedag var den 27. februar 2020 eller senere, og at den søfarende opfylder bekendtgørelsens øvrige betingelser. Tilsvarende gælder ved karantæne i perioden fra og med den 23. november 2021 til og med den 28. februar 2022.

Stk. 2 Refusionsanmodninger efter stk. 1 skal vedlægges dokumentation for, at rejserestriktionerne i form af karantæne var bestemt af relevant myndighed i det pågældende land som følge af covid-19.