Bekendtgørelse om tekniske krav og forskrifter for tinglysningssystemet § 29

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1634 af 29. juni 2021

§ 29

Tinglysningsretten fastsætter nærmere interne bestemmelser om sikkerhedsforanstaltninger ved retten til uddybning af de regler, der fremgår af bekendtgørelse nr. 535 af 15. juni 2000 om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som behandles for domstolene. Bestemmelserne skal navnlig omfatte organisatoriske forhold og fysisk sikring, herunder sikkerhedsorganisation, administration af adgangskontrolordninger og autorisationsordninger samt kontrol med autorisationer. Der skal endvidere fastsættes instrukser, som fastlægger ansvaret for og beskriver behandling og destruktion af ind- og uddatamateriale samt anvendelse af edb-udstyr. Desuden skal der fastsættes retningslinjer for rettens tilsyn med overholdelsen af de fastsatte sikkerhedsforanstaltninger.

Stk. 2 Der skal mellem Domstolsstyrelsen og leverandøren, jf. § 24, stk. 1, indgås en skriftlig aftale, hvoraf det fremgår, at reglerne i den i stk. 1 nævnte bekendtgørelse ligeledes gælder for behandlingen ved leverandøren og dennes eventuelle underleverandører, jf. § 24, stk. 2.